Første anfald  
Personen får sit første anfald og bliver kørt på hospitalet. Her bliver personens blodtryk, hjerte og øjne tjekkede. Lægerne undersøger også personens muskler, tager blodprøver og laver en CT-skanning. Alle prøverne er normale. Personen bliver sendt til en neurologisk afdeling, for at undersøge om personen har epilepsi. På den neurologiske afdeling bliver der lavet flere undersøgelser. Det er bl.a. blodprøver, EKG og skanninger af hjernen. Efter disse undersøgelser får personen at vide, at der ikke er noget i vejen. Lægerne kan ikke hjælpe og personen bliver sendt hjem. 

Flere undersøgelser og diagnose
Personen fortsætter med at få anfald og bliver indlagt igen. Denne gang får personen lavet en video-EEG. Ved en video-EEG får personen sat elektroder forskellige steder på hovedet. Elektroderne måler hjernens aktivitet. Samtidig optages personen på video. Formålet er at optage et anfald uden at personens sikkerhed bliver bragt i fare. Efter undersøgelserne, får personen at vide, at prøverne er normale. Lægen fortæller personen, at hun/han har funktionelle anfald. Lægen foreslår behandling hos en psykolog.  

Mange får deres første funktionelle anfald i ungdomsårene. Da lidelsen er sjælden, kan der gå lang tid før den rigtige diagnose bliver stillet. Der kan være et langt forløb med indlæggelser og undersøgelser på forskellige afdelinger. Personen får det tit værre i denne tid. Nogen gange må personen opgive uddannelse og arbejde og bliver socialt isoleret på grund af anfaldene.