Om funktionelle anfald
Kort sagt.. Funktionelle anfald kan medføre krampelignende rystelser, besvimelse, svimmelhed, ryk i kroppen, hoved, ben og arme, bevidsthedstab og at man bliver fjern. Funktionelle anfald har mange navne. |
Funktionelle anfald er forskellige fra person til person, men kan medføre:
Krampelignende rystelser, stivhed i kroppen og trækninger i f.eks. arme og ben.
Besvimelse, hvor det sortner for øjnene og man mister bevidstheden.
Svimmelhed, synsforstyrrelser, uvirkelighedsfornemmelse og hovedpine.
At man bliver stille, fjern og er svær at komme i kontakt med.
Ryk i arme, ben og hoved.
Bevidsthedstab eller en følelse af, at man er ude af stand til at komme i kontakt med omverdenen.
Ved epilepsi er der unormal elektrisk aktivitet i hjernen. Det er der ikke ved et funktionelt anfald. Funktionelle anfald er heller ikke udløst af andre medicinske sygdomme. Funktionelle anfald beskrives ofte som det man kalder en dissociationsproces. Du kan læse mere om dissociation her.
Mange navne
Funktionelle anfald kaldes også psykogene non-epileptiske anfald (PNES), non-epileptiske anfald, dissociative krampeanfald, stressrelaterede anfald, eller uspecificerede krampeanfald. Det er navne på anfald, som ligner epileptiske anfald, men ikke er det.
Figuren her viser de navne man har givet funktionelle anfald (betegnelserne i midten af cirklen). Der er nogle navne, som ligesom stikker ud af cirklen. Det er fordi den slags anfald har nogle ting til fælles med funktionelle anfald, men også dækker over andre ting.
Anfaldene kommer af sig selv, uden personen med anfald kan stoppe dem. Så selvom nogle af disse navne kan antyde, at man selv styrer anfaldene, så er det ikke tilfældet.
Klik her for at læse mere om hvordan et anfald føles.