Diagnosticering af funktionelle anfald

Kort sagt..

En specialist vil med ret stor sikkerhed kunne stille en diagnose af funktionelle anfald, hvis der foreligger en beskrivelse, en videooptagelse, en EEG-optagelse og/eller en video-EEG-optagelse af et typisk anfald.

Funktionelle anfald ligner ofte epileptiske anfald og det kan være svært at skelne mellem de to slags anfald. Det er vigtigt at få afklaret, hvilken type anfald der er tale om, for at man kan få den bedste behandling.

Hvis en specialist har mulighed for at se videooptagelser af et anfald, kan der med ret stor sikkerhed stilles en korrekt diagnose. Videooptagelserne kan fx være fra en mobiltelefon. I de fleste tilfælde vil specialisten dog have brug for mere information, før der stilles en diagnose. Derfor henviser de ofte patienten til en EEG (elektroencefalografi) undersøgelse.

 

EEG er en teknik, der bruges til at undersøge hjernens elektriske aktivitet. Hvis der er tale om epilepsi, så vil EEG-undersøgelsen vise, at der er unormal elektrisk aktivitet i hjernen under et anfald. Hvis der er tale om funktionelle anfald, så vil undersøgelsen sædvanligvis vise normal elektrisk aktivitet i hjernen under et anfald. Nogle gange vil undersøgelsen være kombineret med videooptagelser. Det kaldes ”video-EEG”. Video-EEG er særligt brugbar til diagnosticering af funktionelle anfald. Så kan specialisten nemlig se, hvordan anfaldet ser ud og se hjernens elektriske aktivitet på samme tid. 

 

Ved en EEG-undersøgelse får man klistret små elektroder på hovedbunden. Elektroderne gør det muligt at måle hjernens elektriske aktivitet. Billedet herunder viser en EEG-undersøgelse.      

 

Andre undersøgelser som fx blodprøver, elektrokardiografi (EKG), magnetisk resonans (MR) skanninger og computer tomografi (CT) skanninger kan ikke bruges til at skelne mellem epilepsi og funktionelle anfald. De kan dog bruges til at udelukke andre sygdomme, der kan give epileptiske anfald.

 

Når neurologen har fundet ud af, om man har funktionelle anfald, så får man en diagnose. I Danmark er der forskellige diagnoser for funktionelle anfald. Der er ikke enighed om, hvilken diagnose man skal bruge.

 

De mest brugte diagnoser er:

·       Dissociativ tilstand eller forstyrrelse

·       Uspecificerede kramper

·       Andre ikke-specificerede kramper

·       Nonepileptiske anfald