Der er ofte flere faktorer, som spiller ind ved udviklingen af funktionelle anfald. Man kender således ikke den præcise årsag, men forskning tyder på, at det drejer sig om en blanding af sårbarheder og belastninger, som tilsammen over tid stresser og belaster kroppen. Det kan være mange forskellige faktorer som for eksempel mobning, skoleskift, eksamensperioder, forældre som skal skilles, brud med en kæreste, et familiemedlem som dør eller noget andet ubehageligt, som barnet er blevet udsat for. Andre faktorer som fysisk sygdom (diabetes, astma mm.) eller psykisk sydom (angst, ADHD mm.) kan også være medvirkende. Nogle børn kan have svært ved at følge med fagligt i skolen og oplever det som en belastning.

 

Det er altså oftest en samlet kombination af forskellige faktorer, som medvirker til at barnet belastes, og anfaldene kan ses som en måde for kroppen og hjernen at sige fra på, når det hele er blevet for meget. Lidt som en computer der ”fryser”, hvorefter man er nødt til at genstarte den for at den kan fungere.

 

Nogle forældre kan opleve at føle stor skyld, fordi de ikke opdagede, at deres barn var belastet, eller de kan føle, at de som forældre er utilstrækkelige og en del af årsagen til anfaldene. Som oftest har barnet imidlertid heller ikke selv været klar over disse udfordringer og belastninger, og derfor kan det være meget svært som forældrene at få øje på dem. Det kan være en god ide at forsøge at kigge fremad i stedet for bagud og sætte fokus på, hvordan man som forældre nu kan hjælpe barnet videre og igennem de udfordringer, som barnet står med.