Børnelægen, neurologen og egen læge: De første personer, som vil undersøge dine anfald, vil typisk være en børnelæge, en neurolog eller din egen læge. Du vil muligvis få lavet en scanning af din hjerne, taget blodprøver og få undersøgt hjertets elektriske aktivitet (EKG) og hjernens elektriske aktivitet (EEG). EEG undersøgelsen er især en af de test, som kan hjælpe lægen med at se forskel på epilepsi og funktionelle anfald, dog kun hvis EEG optagelsen sker under et anfald. Ved en EEG undersøgelse får du en slags hat på med elektroder, som kan måle hjernens signaler. Muligvis bliver du også videofilmet som en del af undersøgelsen. Det er for at kunne sammenligne, hvad der sker med din krop og i din hjerne, imens du har et anfald.

 

Psykiateren og psykologen: Når du har fået at vide, at dine anfald er funktionelle, vil du i nogle tilfælde blive henvist til vurdering hos en psykiater. I en del tilfælde er den hjælp, som børneafdelingen kan tilbyde i samarbejde med psykologer tilstrækkelig, men nogle gange kan der være brug for, at du også bliver vurderet af en psykiater. Den behandling som en psykiater og en psykolog kan tilbyde kaldes psykoterapeutisk behandling, og det er en form for samtalebehandling. Psykoterapi kan forstås som et redskab til at træne og styrke hjernens styreprogram og dermed håndtere dine anfald. Her vil du og psykologen eller psykiateren sammen undersøge hvilke ting, som kan have ført til, at du har fået funktionelle anfald. I vil arbejde med at finde nye måder at håndtere dine anfald på og eventuelt undersøge om der er ting, som er med til at udløse dine anfald. Det kan for eksempel være, at du har brug for mere støtte i skolen, så du bedre kan følge med i undervisningen, eller det kan være, at du har brug for at tale om noget, som er svært for dig og gør dig ked af det. Du kan også lære at bruge opmærksomhedsøvelser på kroppen som en hjælp til at opdage signaler på at et anfald er på vej. Det kan gøre det nemmere at stoppe anfaldene i opløbet. Alt i alt vil du lære en masse om funktionelle anfald, så du bliver godt klædt på til at kunne forstå din sygdom.

Medicin: Hvis lægen finder ud af, at du har funktionelle anfald, og du får epilepsimedicin, så vil din læge formentlig foreslå, at du trapper ud af epilepsimedicinen. Epilepsimedicinen hjælper nemlig ikke mod funktionelle anfald, men den kan derimod give dig ubehagelige bivirkninger. Nogle gange kan du hos psykologen/psykiateren finde frem til, at du udover funktionelle anfald også har depression og angst. Det kan derfor være, at psykologen/psykiateren anbefaler, at du får medicin mod dette samtidig med, at du får samtalebehandling.

 

Forældre, søskende, lærere og andre personer: Det er vigtigt, at du får hjælp til at undersøge både dit helbred, dine følelser, og hvordan du lever dit liv hjemme og i skolen, så du kan få den rette behandling. Men det er også vigtigt, at dine forældre, søskende, lærere og personer, som du dyrker dine fritidsinteresser med, bliver inddraget, så de kan lære, hvordan de bedst kan hjælpe dig. Din læge eller psykolog kan hjælpe med at lære dem om funktionelle anfald. Vi har også lavet informationsmateriale til dem her på hjemmesiden, som de kan læse. Det kan derudover være en god idé, at du har et visitkort med dig i din pung eller lignende, som fortæller, at du har funktionelle anfald, og at de ikke er farlige. Så kan du have kortet med dig og for eksempel vise det til folk, hvis du kan mærke, der snart kommer et anfald. Vi har lavet et visitkort, som du kan downloade her fra siden.