Det er vigtigt, at man som forældre og voksne omkring barnet bevarer roen under anfaldene og hjælper barnet stille og roligt. Der skal ikke ringes 112, med mindre barnet har slået sig alvorligt under anfaldet. Anfaldene er ikke farlige, og man skal blot sørge for, at barnet får ro, så kroppen kan falde til ro. Det er vigtigt ikke at give barnet for meget opmærksomhed under anfaldene, men i stedet lade barnet komme til sig selv i sit eget tempo. Man må gerne tale til barnet, da det kan være trygt for barnet at høre folk omkring sig under anfaldene. Man kunne for eksempel sige: ”Jeg kan se, at du er ved at få et anfald. Symptomerne er ikke farlige, og du vil snart være okay igen. Jeg vil være i nærheden af dig, men jeg vil give dig ro til at berolige dig selv, fordi vi ved, at det er det, som hjælper bedst”.  

 

Som forældre kan det være meget modstridende ikke at skulle give sit barn stor opmærksomhed under et anfald, da det instinktivt vil være den reaktion, som man har overfor sit barn i en nødsituation. Det kan desværre være med til at vedligeholde anfaldene, hvis barnet får for meget opmærksomhed under anfaldene, og man ved, at det bedste, man kan gøre er at give barnet ro til at komme til sig selv.

 

Det er vigtigt, at både skole og fritidsaktiviteter også er informeret om, hvordan man bedst hjælper barnet med at håndtere anfaldene, så tilgangen bliver den samme og ikke skaber forvirring for barnet.