Hvad fortæller man til de andre børn fra skole og fritid?

Det anbefales, at elever og kammerater omkring barnet informeres om, hvad funktionelle anfald er, og hvordan de bedst hjælper barnet. Det er en god idé, at man som en del af barnets skole og fritid sætter sig sammen med barnet og familien og sammen beslutter, hvem der skal informeres, og hvad der skal informeres om.

 

En måde at forklare anfaldene på kan være følgende: ”[Elev] har en type anfald, som kan ligne epilepsi, men det er det ikke. Anfaldene kaldes funktionelle anfald og er ikke farlige. De kan komme, fordi kroppen og hjernen kommer på overarbejde. Det vigtigste er, at man bevarer roen, når [Elev] får et anfald”.