Hvad er funktionelle anfald?

Funktionelle anfald er en slags reaktion på, at hjernen og kroppen er overbelastet. Funktionelle anfald er en forholdsvis sjælden lidelse, men anfaldene kan være meget invaliderende og udfordrende for både barnet og familien. Funktionelle anfald kan ligne epileptiske anfald, men de er ikke farlige for barnets hjerne eller fysiske tilstand, og derfor har barnet ikke brug for medicin i forbindelse med anfaldene.

 

Det skal understreges, at anfaldene ikke er noget barnet gør med vilje eller gør bevidst, og at anfaldene kan være meget svære for barnet at kontrollere.