Både epileptiske anfald og funktionelle anfald påvirker bevidstheden. Derfor gælder de samme regler for begge slags anfald. Som hovedregel må du ikke køre motorcykel eller bil, når du har funktionelle anfald. Din læge vil ofte anbefale dig at stoppe med at køre i en periode. Periodens længde afhænger af din situation og lægens vurdering. Normalt anbefaler Sundhedsstyrelsen et kørselsforbud på 12 måneder, hvis anfaldene lige er startet, men kørekortreglerne kan være meget forvirrende. Hvis du er i tvivl, så kan du spørge din læge.