Du må gerne dyrke sport. Det er vigtigt for alle mennesker at holde kroppen i gang og i god form. Motion kan også være en hjælp til at modvirke stress. Det er en god idé, at din træner eller dem, som du dyrker sport sammen med kender til dine funktionelle anfald. Så ved de nemlig, hvordan de kan hjælpe dig, hvis du får et anfald, mens du dyrker sport. Det er også vigtigt at sørge for at nedsætte risikoen for at komme til skade ved et anfald. Det kan være ved at huske at bruge sikkerhedsudstyr som for eksempel en hjelm, eller ved at undgå at dyrke sport alene.