Funktionelle anfald er invaliderende anfald, som man ikke har kontrol over. Funktionelle anfald er ikke nogle, man fremkalder med vilje eller for at få opmærksomhed.  

Nogle personer med funktionelle anfald føler sig misforstået af læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle. De føler sig ikke taget alvorligt, og de føler, at deres oplevelse af deres symptomer bliver ignoreret. Det skyldes tit, at mange læger og sygeplejersker ikke ved særligt meget om funktionelle anfald. Det kan gøre det svært for dem at forklare om anfaldene.  

Mange folk tror, at symptomer såsom anfald må have en fysisk årsag, og hvis man ikke kan finde en fysisk årsag, så må det være noget man gør med vilje eller udelukkende være noget psykisk. Det kan få folk til at tro, at personer med funktionelle anfald bare kan stoppe med at få anfald, hvis de ”tager sig sammen”. Det er dog langt fra sandheden. Funktionelle anfald er en reel lidelse, som ligger helt uden for personens viljemæssige styring og kontrol. 

Det er vigtigt at undersøge hvilke fysiske, psykiske og sociale ting, der bidrager til, at en person får funktionelle anfald. Men det betyder ikke, at anfaldene er nogle personen finder på. De fleste eksperter mener, at funktionelle anfald opstår i grænsefladen mellem kroppen og sindet – mellem medicin og psykologi. Derfor kan det være svært at svare på om anfaldene skyldes noget i kroppen eller noget i psyken. Svaret er nemlig: ”begge dele”.

Indholdet på denne side er hentet fra den engelske hjemmeside www.neurosymptoms.org (”Am I just imagining it?”).