Man kender ikke den præcise årsag til funktionelle anfald, men forskning tyder på, at det drejer sig om en blanding af sårbarheder og belastninger, som tilsammen over tid stresser kroppen. Sårbarhed handler om, hvad du har med dig fra tidligere i livet, og hvem du er som person. Det kan være, at du har svært ved det faglige i skolen eller, at du er en person, som bekymrer sig meget eller er meget følsom. Sårbarhed kan også skyldes fysisk sygdom som for eksempel diabetes eller astma. Belastninger er derimod noget, du bliver udsat for eller har været udsat for tidligere. Det kan være mobning, skift af skole, eksamensperioder, forældre som skal skilles, brud med en kæreste, et nært familiemedlem som dør eller noget ubehageligt, du er blevet udsat for. Nogle har været udsat for noget meget ubehageligt som vold eller seksuelle overgreb. I sådan nogle tilfælde er det vigtigt, at du får snakket med nogen om det, så du ikke går rundt alene uden at få hjælp. Det er en god idé at fortælle det til en voksen, som du stoler på. Det kan for eksempel være din forælder, din bedsteforælder, din lærer eller en anden voksen, som du er tryg ved.

Hos nogle unge vil det allerførste anfald komme efter, at de for eksempel har oplevet en besvimelse eller et uheld, hvor de falder og slår sig. Der er altså mange faktorer i spil, og funktionelle anfald vil derfor ofte være en kombination af flere ting, som til sidst bliver for meget for din krop og hjerne. Man kan sige, at anfaldene kan ses som en måde for kroppen og hjernen at sige fra på – som om man nærmest bliver sat på ”pause” for at få ro. Man kan sammenligne det med en computer, hvor programmet ”fryser”, hvorefter man er nødt til at genstarte computeren for at den kan fungere igen.