Ordliste

BDS: Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose, der indtil videre mest bruges i forbindelse med forskning. Personer med Bodily Distress Syndrome (forkortet BDS) har mange svære gener i det daglige. De typiske gener er: Hovedpine, smerter i ryg, muskler og led, maveproblemer, åndenød og voldsom træthed. Hvis symptomerne bedre kan forklares af en anden sygdom, kan det ikke betegnes som en del af BDS.

 

CT (computer tomografi) skanning: En CT-skanning er en røntgenundersøgelse, der giver et billede af kroppens indre. Ved en CT-skanning skal man ligge i en cylinderformet skanner. Når skanneren arbejder vil man kunne høre, at den larmer lidt. 



Dissociation: Dissociation er en form for afbrydelse eller manglende sammenhæng i bevidstheden. Normalt arbejder vores sanser, vilje, bevidsthed og hukommelse sammen, men ved dissociation afbrydes samarbejdet midlertidigt. Det gør at følelser, tanker og krop opleves som skilt fra hinanden. 

 

Doctor-shopping: Patienten opsøger utallige læger/neurologer med den samme problemstilling. Doctor-shopping kan bidrage til at en lidelse på kronisk. 

 

EEG (elektroencefalografi): En EEG måler hjernens elektriske aktivitet. Undersøgelsen foregår ved at man får en række små elektroder sat fast på hovedet. Elektroderne opfanger den elektriske aktivitet i hjernen. EEG bruges ofte ved mistanke om epilepsi.

 

EKG (elektrokardiografi): En EKG måler hjertets elektriske aktivitet. Undersøgelsen foregår ved at man får elektroder sat på brystet. Elektroderne opfanger den elektriske aktivitet i hjertet. EKG bruges for at undersøge om hjertet fungerer normalt. 


Funktionelle lidelser: En funktionel lidelse er en sygdom, hvor man er belastet af fysiske gener, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Man kan forstå det som en tilstand, hvor hjernen og kroppen er overbelastet og ikke fungerer normalt. Du kan læse mere om funktionelle lidelser her.

 

Kropslig aktivering (på engelsk kaldet physiological arousal): referer til en tilstand af årvågenhed, der rangerer fra afslappet til ophidset/spændt.  



Neurolog: En neurolog er en læge, der har specialiseret sig i at behandle sygdomme i nervesystemet. Nervesystemet består af to dele: centralnervesystemet og det perifere nervesystem. Nervesystemet inkluderer bl.a. hjernen og rygmarven. 

 

MR (Magnetisk ressonans) skanning: En MR-skanning giver et billede af kroppens indre. Den er særligt god til at vise hjernen og rygmarven. Ved en MR-skanning kommer man ind i en cylinderformet skanner, hvor man skal ligge helt stille for at skanningen kan give et klart billede. Under skanningen bruges magnetfelter og radiobølger til at danne et billede af kroppens indre. 


Video-EEG (video-elektroencefalografi): Ved en video-EEG er formålet at måle hjernens elektriske aktivitet, mens man samtidig optager en person på video. Ligesom ved en almindelige EEG, så får man placeret en række elektroder på hovedet, men derudover bliver man samtidig optaget på video. Video-EEG er særlig brugbar til at diagnosticere funktionelle anfald.