Kan man få det bedre?

Ja, du kan få det bedre. I mange tilfælde kan anfaldene helt stoppe. Nogle gange kan det tage et stykke tid, før du finder ud af, hvad der hjælper dig med at få styr på dine anfald. Men man ved fra forskning, at der er gode chancer for, at du vil få færre anfald eller komme helt af med dine anfald. For at få det bedre, er det vigtigt at få hjælp til behandling og få hjælp til, hvordan man nedsætter eventuelle belastninger og lærer sin krops signaler at kende.