Vis

Samarbejde og videreudvikling

Internationalt samarbejde og en ny sektion til børn med funktionelle anfald og deres pårørende.

I forbindelse med Dr. Jon Stone's besøg på Syddansk Universitet i uge 12 blev der afholdt et møde for interesserede forskere. Mødet omhandlede fremtiden indenfor forskning og behandling af funktionelle lidelser - herunder også funktionelle anfald. Dr. Stone var meget interesseret i et samarbejde om at oversætte hans hjemmeside - www.neurosymptoms.org - til dansk. Arbejdet på denne oversættelse vil begynde indenfor de næste par måneder. 

Under mødet blev det også aftalt at der skal udvikles en sektion på www.funktionelleanfald.dk til børn med funktionelle anfald og deres pårørende. Ligesom med resten af hjemmesiden, så vil denne sektion blive udviklet i samarbejde med en række eksperter i funktionelle lidelser hos børn.