Mange mennesker kender ikke til funktionelle anfald og det kan derfor være svært at forklare andre hvad man fejler. Det kan være særligt hårdt og udfordrende, hvis andre stiller spørgsmålstegn ved, om anfaldene er ægte. Det kan hjælpe at sætte sig grundigt ind i anfaldene, og hvad de betyder. Så bliver det nemmere at forklare andre om dem. Her er nogle idéer til, hvordan man kan fortælle om sine anfald.

 

Hvad skal man fortælle?

Det kan være svært at vide, hvad man præcist skal sige. Personer med funktionelle anfald har fundet det hjælpsomt at bruge sætningerne herunder.

 ”Jeg har funktionelle anfald. Mine anfald ligner epileptiske anfald, men skyldes ikke det samme som epilepsi”

”Jeg får anfald, hvor jeg besvimer/oplever kramper/falder om. De kaldes funktionelle anfald”

”Der kan være mange grunde til at man får funktionelle anfald. Mine er nok kommet fordi jeg har været stresset igennem længere tid/har haft nogle svære belastninger i min opvækst/fordi min hjerne og krop er overbelastet”

Man kan eventuelt fortælle lidt om, hvordan ens anfald ser ud. Man kan også fortælle hvad personen kan gøre, hvis de ser, at man får et anfald. Det kan gøre, at den anden person føler sig mindre bange og bedre rustet til at håndtere ens anfald. 

 

Efter du har fortalt det

Der kan være mange forskellige reaktioner på, at man fortæller om sine funktionelle anfald. Det kan være nysgerrighed, undren, spørgsmål eller helt andre reaktioner. Man kan eventuelt tale med venner, familie eller kollegaer om denne hjemmeside, hvis man ønsker, at de skal vide mere om funktionelle anfald.