Hvor mange har funktionelle anfald?

Kort sagt..

Omkring 2-33 ud af 100.000 personer har funktionelle anfald. 

Selvom mange ikke har hørt om funktionelle anfald, så er der faktisk en del personer, der oplever dem. I den generelle befolkning har 2-33 ud af 100.000 personer funktionelle anfald. Det vil sige, at der i Danmark er op til ca. 1900 personer med funktionelle anfald. Omkring 1 ud af 10 personer, der henvises til epilepsiklinikker viser sig at have funktionelle anfald.

Der er flest kvinder, der har funktionelle anfald. Anfaldene begynder ofte i den unge voksenalder (15-24 år), men de kan begynde i alle aldre. Anfaldene forekommer i alle kulturer og lande.