Du er her: Funktionelle anfald Pårørende

Hvordan er det, når ens familiemedlem eller ven har funktionelle anfald?

At have et familiemedlem eller en ven med funktionelle anfald kan være en overvældende oplevelse. Anfaldenes er ofte voldsomme, og det er almindeligt at opleve frygt og bekymring, når man ser dem. Mange oplever også tvivl og forvirring, når deres pårørende får diagnosen. Det kan give anledning til en række spørgsmål. Nogle af de mest almindelige spørgsmål er: 

 

 

  • Er det nu den rigtige diagnose eller har lægen overset noget?

    Man kan komme i tvivl om, hvorvidt ens pårørende har fået den rigtige diagnose. Funktionelle anfald ser ofte voldsomme ud, og det kan være svært at tro, at de ikke skyldes epilepsi eller andre fysiske sygdomme. Det kan nogle gange hjælpe at opsøge mere information om anfaldene, så man bedre kan forstå dem. Man kan læse mere om funktionelle anfald her og årsagen til funktionelle anfald her. Det kan også hjælpe at tage med til aftaler med lægen eller andre sundhedsprofessionelle, så man kan få en forklaring på baggrunden for diagnosen, eller svar på andre spørgsmål man måtte have.

     

  • Producerer min pårørende anfaldene med vilje eller for at få opmærksomhed?

    Når man har fået at vide, at der ikke er en fysisk grund til ens pårørendes anfald, så kan man nemt få tanken, at anfaldene er falske og at ens pårørende simulerer eller ”faker” dem. Det er ikke tilfældet. Anfaldene er udenfor personens kontrol og de kan ikke bare ”tage sig sammen” og stoppe dem. Under et funktionelt anfald sker der det man kalder dissociation, hvor der sker en afbrydelse i bevidstheden. Normalt arbejder vores sanser, vilje, bevidsthed og hukommelse sammen, men ved dissociation afbrydes samarbejdet midlertidigt. Det gør at følelser, tanker og krop opleves som skilt fra hinanden. Læs mere om dissociation her

     

  • Jeg forstår ikke diagnosen, og jeg forstår ikke hvordan psykologisk behandling kan hjælpe.

    Det kan være svært at forstå, hvad funktionelle anfald egentlig er. Forhåbentlig vil man kunne bruge denne hjemmeside til at få en bedre forståelse af funktionelle anfald og mulige faktorer, der kan medvirke til at de udvikles. Psykologisk behandling er indtil videre den anbefalede og bedste behandling for funktionelle anfald. Gennem psykologiske behandling kan den ramte lære at forstå sine funktionelle anfald og få værktøjer til at håndtere anfaldene. Som nærtstående familiemedlem eller ven har man en vigtig rolle i forhold til at støtte personen med funktionelle anfald i at komme i psykologisk behandling Læs mere om årsager til funktionelle anfald her og om psykologisk behandling for funktionelle anfald her

     

  • Skal jeg hele tiden være i nærheden af min pårørende for at undgå, at der sker ham/hende noget? 

    Når man har oplevet, at ens pårørende har haft et funktionelt anfald, så kan man få lyst til at være sammen med dem hele tiden for at passe på dem og sørge for, at de ikke kommer til skade. Det kan gøre, at man sætter sit eget liv på standby. Nogle gange kan dette bidrage til at anfaldene fortsætter, da det giver personen indtrykket af, at anfaldene er så farlige, at de ikke kan være alene med dem. Det kan være en fordel, hvis man kan støtte den ramte i selv at håndtere anfaldene og viser, at man ikke er bange for at lade dem være alene. 

     

  • Er det min skyld at min pårørende oplever funktionelle anfald? 

    Grunden til, at en person udvikler funktionelle anfald er ofte en kombination af flere forskellige faktorer, og det er derfor ikke familiens eller venners skyld, at en person udvikler funktionelle anfald. På samme måde som når man bager en kage, så kan man se udviklingen af funktionelle anfald som krævende en række forskellige ingredienser. Disse ingredienser skal blandes sammen i den rigtige rækkefølge. Nærtstående familie og venner er en vigtig ingrediens, men ikke den eneste. Videnskabelige undersøgelser har vist, at et usundt familiemiljø kan bidrage til, at en person udvikler funktionelle anfald. Det er fx familiemiljøer, hvor der ikke snakkes åbent om følelser og behov, eller hvor familiemedlemmerne involverer sig for meget eller for lidt i hinanden. Det er dog aldrig for sent, at ændre disse familiemønstre og derved gøre det nemmere for ens pårørende at blive rask. Man kan fx starte i familieterapi. Det kan også være en hjælp at opsøge individuel psykologisk behandling, hvor man vil kunne få råd til at skabe et sundt familiemiljø.  

     

  • Kan min pårørende få det bedre?

    Næsten alle personer med funktionelle anfald kan få det bedre. Nogle personer med funktionelle anfald bliver helt raske. Andre personer fortsætter med at opleve anfald, men kan blive bedre til at håndtere dem. Der er en række ting, personen kan gøre, for at få det bedre. Læs mere om dem her.

     

  • Hvordan hjælper jeg bedst min pårørende?

    Det kan være en udfordring at finde ud af, hvad man familiemedlem eller ven kan gøre for at hjælpe personer med funktionelle anfald. Man kan læse mere om hvad man kan gøre her.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 04.03.2017