Hvad sker der under et funktionelt anfald?

Kort sagt..

Funktionelle anfald formodes at skyldes en form for afbrydelse eller manglende sammenhæng i bevidstheden (dissociation). Personer med funktionelle anfald har måske en større tendens til at dissociere grundet midlertidige forstyrrelser i deres nervesystem. Forstyrrelserne er midlertidige og opstår ikke grundet sygdom eller skade på nervesystemet.

 Funktionelle anfald beskrives ofte som det man kalder en dissociationsproces (se nedenfor). 

Hvad er dissociation?

Dissociation er en form for afbrydelse eller manglende sammenhæng i bevidstheden. Normalt arbejder vores sanser, vilje, bevidsthed og hukommelse sammen, men ved dissociation afbrydes samarbejdet midlertidigt. Det gør at følelser, tanker og krop opleves som skilt fra hinanden. De fleste kender til dissociation i mild form. Det sker fx når vi læser i en bog og derfor ikke hører at nogen kalder på os. Mild dissociation er også, når vi cykler/kører i bil på automatpilot og ikke kan huske turen, vi lige har tilbagelagt. Vores krop handler som den skal, men bevidstheden eller opmærksomheden er et andet sted. Bliver dissociation mere alvorlig, kan den opleves som en trancelignende tilstand. Man kan måske høre en lille smule, men ikke svare på spørgsmål fra omverdenen. Dissociation sker automatisk uden, at man selv styrer det. Det kan ske for os alle, og det betyder ikke, at man er ved at blive skør. 

Hos personer med funktionelle anfald er dissociation blevet et problem, fordi det sker igen og igen. Dissociation er blevet en automatisk reaktion, der udløses hurtigt og udenfor bevidstheden. Lidt ligesom en refleks. Det kan være en meget skræmmende oplevelse, fordi følelser, tanker og krop føles skilt fra hinanden.

 

Man ved endnu ikke meget om, hvorfor dissociation kan blive et problem for nogle mennesker.

 

Nogle forskere foreslår at personer med funktionelle anfald oplever midlertidige forstyrrelser i deres nervesystem. Det betyder ikke at der er en skade eller en sygdom i nervesystemet. Det betyder i stedet at man har en større tendens til at dissociere. Det kan også gøre at man har en tendens til at opleve alvorlig dissociation (en slags trance-lignende tilstand).

 

Nervesystemet som en slags computer

 

 

Meget forsimplet, så kan man forestille sig at nervesystemet hos personer med funktionelle anfald er lidt ligesom en computer, der bliver ved med at bryde sammen.  Når man ser på computerens hardware (dvs. kroppen og nervesystemet), så kan man ikke finde nogen problemer. Der er altså ikke noget galt med computerens dele.

I stedet er der noget i vejen med computerens software (nervesystemets funktion). Computerens software er det styresystem, der skal få computerens dele til at fungere sammen. For at løse problemet med computeren, skal man ikke reparere computerens dele eller skifte dem ud. Man skal i stedet undersøge, hvad der gør, at styresystemet ikke kan få delene til at arbejde sammen. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om midlertidige forstyrrelser. Der er altså ikke tale om en permanent skade eller fejl.

 

Selvfølgelig er mennesker mere komplicerede end computere. Computer-metaforen kan dog gøre det nemmere at forstå, hvorfor dissociation bliver et problem for nogle mennesker.

 

Men hvorfor er nogle mennesker ekstra sårbare overfor at udvikle funktionelle anfald?
Det kan du læse mere om her

 

Med inspiration fra: ”Causes/Mechanisms”, www.neurosymptoms.org