Hvorfor får man funktionelle anfald?

Der kan være mange forskellige ting, som kan medvirke til, at man får funktionelle anfald. Man kan ofte ikke fastlægge én bestemt årsag til, at man udvikler funktionelle anfald. For de fleste personer opstår anfaldene, fordi der er en uheldig kombination af flere forskellige faktorer. Selvom en faktor virker til at spille en særlig rolle for en person, så har andre faktorer ofte også medvirket. Nedenfor vises en model over faktorer, der har indflydelse på funktionelle anfald.  


Modellen viser disponerende-, udløsende- og vedligeholdende faktorer. Modellen viser også triggere.  

  • Disponerende faktorer: Ting i barndommen/ungdommen, der gør en person mere sårbar overfor at udvikle funktionelle anfald.  

  • Udløsende faktorer: Ting, der finder sted i perioden op til første anfald og medvirker til, at anfaldene begynder.

  • Vedligeholdende faktorer: Ting, der gør at anfaldene fortsætter eller forværres efter de er begyndt.

  • Triggere: Ting, der kan udløse de enkelte anfald.

 

Man kan læse mere om triggere og de disponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer ved at klikke på overskrifterne under modellen. 

 

Disponerende faktorer

Epilepsi

Epilepsi kan spille en rolle for udvikling af funktionelle anfald. Der er større risiko for at udvikle funktionelle anfald, hvis man har epilepsi. Det kan være, at det er nogle af de samme ting i hjernen, der bidrager til udviklingen af begge typer anfald. Det kan også være fordi man er særligt sårbar overfor at udvikle anfald, når man har oplevet et epileptisk anfald. 

Genetik

Vi har alle en disposition til at reagere med psykiske symptomer ved voldsom stress og belastninger. Nogle er mere genetisk disponerede for angstsymptomer, mens andre har mere tilbøjelighed til at reagere med depressive symptomer – og atter andre til at reagere med funktionelle anfald. Hvis man har bestemte genetiske dispositioner og oplever stressende begivenheder, så kan det altså bidrage til, at man udvikler funktionelle anfald.

En anden genetisk faktor er kvindeligt køn. Der er flere kvinder end mænd, der udvikler funktionelle anfald. Det er endnu ikke klart, om det skyldes biologiske forskelle på kønnene.

Undgåelse

Studier har fundet tegn på at undgåelse kan have indflydelse på udviklingen af funktionelle anfald. Undgåelse betyder her, at man undgår at håndtere stress, problemer eller svære negative følelser. Når man undgår en svær situation eller en svær følelse, så kan det gøre, at man aldrig rigtigt får erfaring med at klare sig igennem dem. Det kan gøre at fremtidige svære situationer virker ekstra overvældende. 

Familie

Familieproblemer kan spille en rolle for, at man udvikler anfald. Det kan fx være: 

  • Problemer med at snakke om behov og følelser i familien.  

  • Problemer med at involvere sig for meget eller for lidt i hinandens liv.  

  • Mange konflikter i familien. 

  • Problemer grundet psykiske lidelser i familien (fx hvis mor, far eller søskende har angst eller depression).  

  • Problemer grundet funktionelle lidelser i familien (fx hvis mor, far eller søskende lider af kronisk træthed eller kronisk smerte).

Fysiske forhold

Studier har fundet tegn på, at hjernen hos nogle personer med funktionelle anfald kan have en anderledes opbygning eller fungere anderledes end hos raske personer. Hovedskader og problemer med at lære er fx særligt udbredte hos personer med funktionelle anfald. Det er uklart, hvordan det præcist fører til, at man udvikler anfald. 

Tidlige belastninger

Tidlige belastninger kan bidrage til, at man udvikler funktionelle anfald. Det kan fx være overgreb, tab af personer man holder af, ulykker eller operationer. Det kan også være stressende begivenheder (fx skoleskift, at være vidne til at andre bliver behandlet dårligt, skilsmisser osv.). Det er svært at sige, hvordan disse ting præcist kan føre til, at man udvikler funktionelle anfald. Det kan være fordi de er forbundet med:

 

  • Svært ved tætte forhold: Man kan fx have svært ved at starte nye forhold eller være i nære forhold. Dette er også hvad psykologer kalder ”usikker tilknytning”.

     

  • Problemer med at forstå og håndtere følelser. Man kan fx have en meget voldsom oplevelse af følelser. Det kan også være modsat, så man slet ikke kan mærke nogle følelser i situationer, hvor andre normalt vil reagere. Det kan føre til, at følelserne hober sig op i kroppen, hvor de ulmer som lava i en vulkan. På et tidspunkt kan kroppen ikke rumme mere, og går i udbrud (fx med anfald), som var den en vulkan.  

     

  • Forandret opmærksomhed. Det kan være problemer med at koncentrere sig. Det kan også være overdrevet opmærksomhed på bestemte ting (fx andre personers humør).

 

Udløsende faktorer

Psykiske lidelser og funktionelle lidelser

Hvis man har en psykisk lidelse eller en anden funktionel lidelse, så kan forværring af den nogle gange bidrage til at anfaldene starter. Psykiske lidelser kan også medvirke til, at anfaldene fortsætter. En stor del af personer med funktionelle anfald har eller har haft en af denne slags lidelser. Det kan være psykiske lidelser som fx:  

  • Posttraumatisk stress  

  • Angst 

  • Depression 

     

Og/eller funktionelle lidelser som fx:  

  • Kronisk træthed  

  • Kronisk smerte 

  • Fibromyalgi  

     

Hvis man er interesseret i at vide mere om funktionelle lidelser, så kan man besøge hjemmesiden: www.funktionellelidelser.dk

Fysiske forhold

Nogle gange kan fysiske faktorer medvirke til, at anfaldene starter. Studier har vist, at operationer af hjernen kan være en faktor. Det samme kan hovedskader. Det er ikke klart, hvordan disse faktorer kan være med til at starte anfald. Det kan være, at der sker en forandring i hjernen under operationer og skader, som medvirker til at anfaldene starter.

Senere belastninger

Senere belastninger kan bidrage til, at anfaldene starter. Det kan fx være overgreb, tab af personer man holder af, ulykker eller operationer. Det kan også være stressende begivenheder (fx skoleskift, at være vidne til at andre bliver behandlet dårligt, skilsmisser osv.). Det er svært at sige, hvordan disse ting præcist kan føre til, at man anfaldene starter. 

 

Vedligeholdende faktorer

Undgåelse og isolation

Dette er måske den vigtigste faktor, der bidrager til at anfaldene fortsætter. Undgåelse af stress, følelser og problemer kan gøre det svært at undersøge, om disse ting har betydning for anfaldene. Det kan også gøre, at man har svært ved at se meningen med at få behandling for funktionelle anfald, hvis det er psykologisk behandling.  

Nogle personer med funktionelle anfald begynder at undgå flere og flere ting, der måske ville kunne udløse et anfald. Det kan føre til, at de til sidst er helt isolerede og mister kontakten til deres netværk. Dette kan gøre, at anfaldene fortsætter eller forværres. 

Forkert diagnose

Fejldiagnosticering kan bidrage til, at anfaldene fortsætter. Hvis man får en forkert diagnose (f.eks. en epilepsi-diagnose, når man har funktionelle anfald), så vil man ofte også modtage en forkert behandling. I værste tilfælde kan den forkerte behandling medføre fysiske skader (f.eks. fordi man får medicin eller operationer, som man ikke har brug for). 

Manglende tro på diagnosen

Personer med funktionelle anfald har ofte fået flere forskellige forklaringer på deres anfald. Det kan gøre det forvirrende at finde ud af, hvad man egentlig skal tro på. Hvis man ikke tror på, at ens anfald er funktionelle, så vil man ofte heller ikke tage i mod den behandling, der tilbydes for funktionelle anfald. Det kan medføre, at anfaldene fortsætter. 

 

Triggere

Triggere

Når man først er begyndt at få anfald, så kan de udløses af selv små ting, situationer eller personer (kaldet ”triggere”). Det er meget forskelligt, hvad der kan udløse en anfald for forskellige personer. For nogle personer kan man ikke finde noget bestemt, der kan udløse anfaldene.

Eksempler på triggere er:

 

 

 

Med tiden oplever mange, at flere og flere ting bliver triggere for anfald. Det kan være godt at undersøge, hvad der kan udløse et anfald. Man kan øve sig i at tænke på, hvad det var for en situation man befandt sig i lige inden et anfald.

Man kan skrive det ned i sin anfaldsdagbog (download ved at klikke her). Det kan gøre det nemmere at forstå, hvordan anfaldet kan være en reaktion på bestemte ting. Det kan også være en hjælp i forhold til at håndtere anfaldene.